Pressemeddelelse
06 Dec, 2017
Allan begyndte sin karriere i Samson Transport og kom til Scan Global Logistics i 1993, hvor virksomheden stadig hed Mahé Freight. På det tidspunkt varetog han stillingen som salgskonsulent i Mahé Danmark. I 2004 påtog Allan rollen som fælles administrerende direktør og blev medejer af Mahé, side om side med Jørgen Jessen. Sammen dannede de "DNA" for Scan Global Logistics, som vi kender det i dag; en virksomhed bygget på åbenhed, ærlighed og tillid. Da Mahé fusionerede med ScanAm i 2007 og blev Scan Global Logistics, påtog Allan rollen som CCO, en stilling han nu beholder sideløbende med sin rolle som koncernchef.
” Allan Melgaard er den rette person til at føre vores virksomhed til næste fase og gennem spændende tider med markedsmuligheder. Gennem næsten 25 år har Allan Melgaard været et meget værdifuldt aktiv for virksomheden i forhold til hans iværksætteri og fremragende forståelse for, hvad der skal til for at overgå vores kunders forventninger. Jeg er overbevist om, at en CEO af Allan Melgaard's kaliber er i stand til at bringe virksomheden til næste niveau og samtidig være tro mod vores DNA ”, siger Henrik von Sydow, bestyrelsesformand og tidligere administrerende direktør i SGL.
“ Jeg er meget stolt og spændt på at påtage mig min udvidede rolle som administrerende direktør. Mit hovedfokus er at sikre, at Scan Global Logistics fortsat forbliver tro mod sit DNA, og at vi gør det, vi er bedst til; levere skræddersyede transport- og logistikløsninger med et kundecentreret fokus og holde vores agile tempo ”, siger Allan Melgaard.
Executive Management
Scan Global Logistics