Pressemeddelelse

Scan Global Logistics køber Interexpress

24 May, 2012

Scan Global Logistics køber Interexpress' aktiviteter i Sverige og Estland.

Scan Global Logistics (SGL) og aktionærerne i Interexpress har underskrevet en hensigtserklæring, som forventes at føre til SGL's opkøb af Interexpress' aktiviteter.

Gennemførelsen af transaktionen er planlagt inden for de kommende måneder.

”SGL har en fastlagt strategi om at udvide vores platform i Norden, Rusland, Asien samt Stillehavsområdet gennem organisk vækst. Dette bl.a. ved nyligt offentliggjorte større kontrakter og gennem opkøb. Interexpress er et rigtig godt match til vores voksende lastbil- og traileraktiviteter i Norden, og tilføjer et vigtigt fodfæste i Estland, hvor Interexpress driver et succesfuldt datterselskab”, siger Thomas Nørgaard, administrerende direktør i SGL Danmark og ansvarlig for SGL's overfladeaktiviteterne i Norden. 

Interexpress har kontorer i Västervik og Tallin hvorfra de betjener en række industrier af høj kaliber mellem Estland, Sverige, Rusland og det europæiske kontinent. I 2011 genererede Interexpress en omsætning på ca. EUR 15 millioner.

”For at fortsætte vores udvidelse og kunne servicere vores kunder på flere markeder er vi nået frem til, at vi er nødt til at gå sammen med en stor virksomhed, der kan stille ressourcer til rådighed for denne udvikling. SGL har den perfekte profil for Interexpress og for vores kunder”, siger Stefan Johansson, administrerende direktør og majoritetsaktionær i Interexpress.

Peter Andersson, administrerende direktør i SGL, SE,  vil være overordnet ansvarlig for de fusionerede aktiviteter. Ledelsen vil ske i tæt samarbejde med Stefan Johansson, som fortsat vil have en vigtig rolle i forhold til Interexpress' eksisterende forretning.

Henrik von Sydow, administrerende direktør