Pressemeddelelse

Scan Global Logistics køber logisti k virksomheden Airlog Group

15 Nov, 2016

Scan Global Logistics er glade for at kunne meddele, at de har indgået en aftale om at erhverve 100 % af den svenskbaserede speditør Airlog Group AB ("Airlog").

Airlog er en full-service speditør med kontorer i Sverige og Danmark med fokus på små til mellemstore kunder. Airlog har etableret en solid position inden for luft- og søfragt i Danmark og Sverige ved at udnytte sit omfattende netværk af globale partnere. I 2015 omsatte Airlog for 417 millioner SEK.

Scan Global Logistics er en global speditør med en stærk tilstedeværelse i Norden, Asien og USA, opkøbet repræsenterer et strategisk skridt i koncernens ambition om at øge sin tilstedeværelse på de nordiske markeder generelt og Sverige i særdeleshed.

”Med dette opkøb etablerer vi en endnu stærkere position som en af de førende speditører på det nordiske marked. Airlog passer perfekt til deres komplementære forretningsmodel og kundecentrerede tilgang. Airlog har demonstreret en imponerende vækst i deres kerneluft- og søfragt aktiviteter, samt lanceret en succesfuld indtræden på ekspresmarkedet. Dette giver en perfekt platform til at styrke vores services i hele vores globale netværk, og vil yderligere styrke vores position som den foretrukne speditør på de nordiske markeder”, siger Jesper Nielsen, administrerende direktør for Scan Global Logistics. ”På vegne af Airlog's medarbejdere, kunder og ledelse er vi meget glade for at blive en del af Scan Global Logistics Group. Vi er overbeviste om, at dette vil gøre os i stand til at fortsætte med at servicere vores kunder og udnytte vores kombinerede styrker til at vokse og differentiere os positivt på den fremtidige markedsplads”, siger Johan Rosenkvist, CEO Airlog Group.

Gennemførelsen af transaktionen er betinget af myndigheds godkendelse, og opkøbet forventes afsluttet i 1. kvartal 2017.